Kedelkokninger den akkumulerede blok dannet af lokal ophobning af brændstof ved brænderdysen, brændstofseng eller opvarmningsoverflade. Det er almindeligt for kulfyret kedel eller oliekedel under omstændighederne med høj temperatur og mindre ilt. Generelt afkøles askepartiklerne sammen med røggas på grund af varmeabsorptionen af ​​ovnens vandvæg. Hvis væskeslagpartiklerne størknes, før de nærmer sig vandvæg eller ovnvæg, danner den et løst askelag, når den fastgøres til rørvæggen på opvarmningsoverfladen, som kan fjernes ved at blæse aske. Når ovnstemperaturen er høj, har nogle askepartikler nået en smeltet eller semi-smeltet tilstand. Hvis sådanne askepartikler ikke er tilstrækkeligt afkølet til en størknet tilstand, har den en højere bindingsevne. Det klæber let til opvarmningsoverfladen eller ovnvæggen og når endda den smeltede tilstand.

Under forbrændingsprocessen volatiseres de let smeltelige eller gasede stoffer i de pulveriserede kulpartikler hurtigt. Det trækker sig eller klæber til opvarmningsoverfladen eller ovnvæggen, når temperaturen falder. Eller det samles på overfladen af ​​flyveaskepartikler og bliver en smeltet alkalifilm og klæber derefter til opvarmningsoverfladen for at danne et indledende slaggelag. Hvis temperaturen for kulkedel er for høj, vil slagtemperaturen være så høj som 1040 ° C. Slaggen blødgør og danner slagging. Slaggen afkøles hurtigt for at danne hårde klumper og opstår operationelle problemer som stop af slaggekstraktoren. Der er en stor mængde aske i brændstoffet. Det meste af asken smelter i en flydende tilstand eller vises i en blødgjort tilstand. Da de omgivende vandvægge kontinuerligt absorberer varme, bliver temperaturen lavere og lavere fra midten af ​​brændende flamme. Når temperaturen falder, ændres asken fra væske til blødgjort, hærdet til fast. Hvis asken berører opvarmningsoverfladen, når den stadig er i en blødgjort tilstand, vil den hærde på grund af pludselig afkøling og klæbe til opvarmningsoverfladen og således danne kedelkokning.